Boligministeren tog det første spadestik til billige familieboliger

Foto: Michael Johannessen.

Boligminister Kaare Dybvad Bek (S) tog i dag det første spadestik til 54 nye almene familieboliger tiltænkt unge familier på uddannelsesstøtte og under uddannelse.

Startbo Slotshaven, som den nye afdeling af boligselskabet Lejerbo Holbæk er døbt, kommer til at bestå af 46 et-værelseslejligheder og 8 to-værelseslejligheder.

Holbæks Borgmester Christina K. Hansen (S) overtog spaden efter boligministeren og tog det næste spadestik.

Ros fra ministeren
Der er mangel på billige boliger, så projektet i Slotshaven er lige i den kategori, der efterspørges. Størrelsen bliver på 36,7 m2 for de mindste ét-værelses boliger og 53,9 m2 for de største to-værelsesboliger. Huslejen bliver ca. 2.977 kr. pr. måned for en et-værelses, mens en to-værelses kommer til at ligge på ca. 4.205 kr. pr. måned – eksl. forbrug.

Og netop projektet med at bygge små billige boliger, fik ros med på vejen af boligministeren.

Bygherren er Lejerbo Holbæk afd. 1246 Startbo Slotshaven og BM Byggeindustri er totalentreprenør. Projektets arkitekt er Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Byggeriet går nu igang og forventes at være færdi i starten af maj næste år, så de første beboere kan flytte ind pr. 1. juni.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar