24. april 2024
Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen
Arkivfoto: Rolf Larsen

Politiet rykkede ved midnatstid ud til Ladegårdsparken Øst efter en anmeldelse om, at en gruppe unge havde taget ophold i et grønt område i bebyggelsen, hvor de larmede så beboerne ikke kunne sove.

På stedet traf politiet en gruppe unge mænd.

En 19-årig mand fra Holbæk, blev sigtet for besiddelse af hash til videresalg, da han havde 4 pølsemandsposer indeholdende 1,9 gram hash i hver.

En anden 19-årig mand fra Holbæk havde en ulovlig kniv på sig, så han blev sigtet for overtrædelse af knivloven.

De to kan forvente at høre mere fra politiet.

De øvrige tilstedeværende blev kontrolleret, men det førte ikke til yderligere sigtelser.

Herefter var roen genoprettet på stedet, og der kom ikke nye anmeldelser om forstyrrelser af nattesøvnen i det område, oplyser politiet.