Dødsulykken på Bonderupvej: Motorcyklist overhalede en række biler før han ramte lastbil

Foto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk
Foto: Morten Sundgaard – Skadestedsfotograf.dk

Tirsdag eftermiddag blev en 57-årig mand dræbt i et færdselsuheld på Bonderupvej i Ugerløse. Nu har politiet en foreløbig forklaring på hvad der skete.

Den 57-årig kom kørende ad Bonderup og mødte en række biler, som han overhalede. Men forrest i rækken var en lastbil, som svingede til venstre, så der skete en voldsom kollision.

Politi, ambulance og lægehelikopteren blev sendt til stedet, hvor den 57-årige motorcyklist var kommet så alvorligt til skade, at han kort efter afgik ved døden.

Lastbilchaufføren, en 28-årig mand fik ydet psykisk førstehjælp.

Bilinspektøren blev tilkaldt til stedet, for at undersøge uheldsstedet nærmere og lave en rapport, der skal belyse årsagen ulykken.

De to parter i uheldet fik rutinemæssigt udtaget en blodprøve, der skal vise om de var påvirkede under kørslen.

Politiet skal nu have klarlagt alle omstændighederne omkring ulykken, hvorefter der skal tages stilling til, hvem der kan drages til ansvar for at det skete.

De pårørende til den 57-årige er underrettet om ulykken.

Læs også: Motorcykel og lastbil i alvorligt færdselsuheld

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar