23. april 2024
Neil Armstrong ved landingsmodulet "Ørnen" efter landingen på Månen. Foto: NASA.

Neil Armstrong ved landingsmodulet "Ørnen" efter landingen på Månen. Foto: NASA.

Neil Armstrong ved landingsmodulet "Ørnen" efter landingen på Månen. Foto: NASA.
Neil Armstrong ved landingsmodulet “Ørnen” efter landingen på Månen. Foto: NASA.

“Et lille skridt for mennesket – et stort spring for menneskeheden” – det var ordene, da Neil Armstrong, som det første menneske, satte fod på Månen. Den 20. juli fejrer Observatoriet i Brorfelde 50 året for månelandingen med arrangementet “Man on the Moon”.
Holdet på Apollo 11. Fra venstre Neil Armstrong, Michael Collins, and Buzz Aldrin. Foto: NASA.
Holdet på Apollo 11. Fra venstre Neil Armstrong, Michael Collins, and Buzz Aldrin. Foto: NASA.

Det krævede en enorm indsats for de omkring 400.000 mennesker, der var involveret i Apollo projektet, der skulle landsætte de første astronauter på Månen. Store dele af Jordens befolkning holdt vejret foran radio og tv i de timer, hvor de første mennesker tog et skridt på et andet himmellegeme. Det skete d. 21. juli 1969 kl. 03.56 dansk tid, da Neil Amstrong steg ud af månelandingsfartøjet “Ørnen” og som det første menneske, satte sine ben på Månen. Kort efter fulgte kollegaen Edwin »Buzz« Aldrin, mens missionens tredjemand, Michael Collins, forblev i kredsløb om Månen i kommandosektionen Columbia.

Den 20. juli forsamles mennesker igen for at fejre den præstation, som fik os til at stille flere store spørgsmål og turde at række længere ud i rummet i jagten på svar.

I Observatoriet i Brorfelde vil man bl.a. tage fat på den betydning, månelandingen har haft for mennesket.

– Ud fra de månesten, som astronauterne medbragte tilbage til Jorden har vi lært, at Månen er omkring 4,5 milliarder år gammel, og den viden har været med til at skærpe vores forståelse for både Månen og Jordens dannelse. Og hvem vil ikke gerne vide, hvordan det hele begyndte?, siger Astronom ved Observatoriet i Brorfelde, Michael Lindholm.

Foto: NASA
Buzz Aldrin, den anden mand på Månen, ved landingsmodulet. Foto: NASA

Udover Observatoriets egen astronom, kommer Michael Linden-Vørnle fra DTU Space forbi og fortæller om rumkapløbet, månemissionerne og fremtidens rumforskning i et foredrag for kun 50 personer, så det er først til mølle. Til arrangementet senere på aftenen er der plads til flere.

Astrofakta og månemyter
Fra kl. 21.00-01.00 åbner toppen på Observatoriet. Her kan gæster se himlen fra en hængekøje og gå på opdagelse i tre af de fire kupler. Mens vi venter på Månen, vil der være fortællinger om bl.a. månemissioner og magiske myter om Månen.

Teleskoper stiller skarpt
Når mørket falder på, retter Danmarks største stjerneteleskop, Discovery, ind på sommernattens stjerner. Vel og mærke, hvis vejret er gunstigt. Takket været medlemmer fra astronomiske foreninger, vil det vrimle med udstyr i form af udendørsteleskoper, som også zoomer ind på Månen, Jupiter og Saturn.

Du kan læse mere om arrangementet “Man on the Moon” på Brofeldes hjemmeside.