29. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Onsdag aften tilbageholdt vidner en 80-årig mandlig bilist på Orø Havn, som var påvirket af spiritus.

Politiet blev tilkaldt og manden blev anholdt og sigtet for spirituskørsel og bedt om at puste i et alkometer. Det bekræftede, at manden var påvirket af spiritus og det i en sådan grad, at politiet har en formodning om, at sagen vil ende med en frakendelse af kørekortet. Derfor fik den 80-årige med det samme inddraget sin førerret, således at han ikke længere må køre bil.

Politiet sørgede for, at der blev udtaget en blodprøve på den 80-årige og den vil nu blive undersøgt nærmere, så den præcise promille kan fastslås.