Web-TV: Ny lægesituation på Orø – Nu vil lægen være på øen én dag om ugen

Simon Drost, kioskejer/bestyrer og brændende interesseret i sundhed på Orø og andre mindre lokalsamfund. Foto: Jesper von Staffeldt.
Simon Drost, kioskejer/bestyrer og brændende interesseret i sundhed på Orø og andre mindre lokalsamfund. Foto: Jesper von Staffeldt.
Lægesituationen på Orø står nu endnu engang til at blive ændret.

For et par år siden havde Orø en læge, som var til stede alle ugens dage og næsten alle døgnets 24 timer. Det var et drømmescenarie, nogen vil sikkert kalde det luksus, men de tider er forbi.

Siden Øens læge gennem herrens mange år gik på pension, har der været to andre læger med sattelitpraksis, men de stoppede også. Senest endte det med en ordning, hvor man måtte til fastlandet for at komme til lægen, dem der ikke kunne foretage rejsen med færge, kunne i stedet komme til konsultation hos en sygeplejerske på øen, som via videolink, var i forbindelse med lægen. En ordning især de mange ældre orøborgere var utrygge ved. Dermed ville lægen kun komme til øen ved sygebesøg.

Men ved en ihærdig indsats fra mange engagerede orøborgere, især Simon Drost, gennem borgermøde, underskriftsindsamling m.m. lykkedes det, at få ændret den ordning. Regionsrådet har nu fundet penge i en regional udviklingspulje således, at der er råd til, at lægen fra Holbæk kan være tilstede på Orø en dag om ugen frem til 2023.

Vi bringer her et videointerview med Simon Drost, som henvendt til andre i udkants Sjælland siger:

– Vi har været på barrikaderne og det bør andre også gøre for at undgå at komme i lignende situation.

Skriv et svar