29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

I går klokken 23.40 standsede politiet en personbil, der havde kørt usikkert på Holbækmotorvejen ved Roskilde.

Bilens fører var en 40-årig mand fra Holbæk. Han blev bedt om at blæse i et alkometer og det viste, at han var spirituspåvirket. Han blev modvilligt anholdt og sigtet for spirituskørsel, hvorefter han blev taget med for at få udtaget en blodprøve.

I bilen fandt politiet tre knive og en peberspray, som han ikke lovligt kunne besidde. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og våbenloven.

Efter blodprøveudtagelsen blev den 40-årige løsladt.

Når resultatet af blodprøven kommer, vil den 40-årige få afgjort sine sager samtidig.