Arbejder på byggeplads i Kanalstræde havde ingen arbejdstilladelse

Der var “bid”, da politiets udlændingeafdeling sammen med Arbejdstilsynet foretog en spontan kontrol af en byggeplads i Kanalstræde i Holbæk.

På pladsen traf politiet en 33-årig serbisk mand i arbejdstøj og med hjelm på. Han udførte efter eget udsagn tagarbejde på pladsen, men han havde ikke tilladelse til at arbejde i Danmark. Manden har fået en bøde, og sagen blev forelagt Udlændingestyrelsen, som resolverede, at han skal administrativt udvises af Danmark i to år med indrejseforbud i samme tidsrum.

Skriv et svar