Bilist forsøgte at løbe fra politiet

Arkivfoto: Rolf Larsen
Klokken 22.30 tirsdag aften lagde en politipatrulje i Mørkøv mærke til en bil, som hverken var indregistreret eller forsikret.

Da politiet ville have bilisten til at standse, fortsatte han kørslen og politiet måtte sætte efter. Undervejs mistede bilisten herredømmet over bilen og forsøgte derefter at løbe fra stedet. Men politiet løb bilisten op, og anholdt ham. Der var, ifølge politiet, tale om en 33-årig mand fra Mørkøv som viste sig at være påvirket af narkotika og ikke havde nogen førerret.

På bilen var monteret to nummerplader fra en anden bil, som den 33-årige dermed benyttede uberettiget.

Da den 33-årige blev visiteret fandt politiet 0,7 gram hash og et knojern på ham. Bagefter blev mandens bopæl ransaget og her traf politifolkene flere personer, herunder en 48-årig mand fra Gislinge, der er eftersøgt og sigtet to trusselssager og en tyverisag. Denne mand blev også anholdt, sigtet og afhørt.

Begge mænd blev efterfølgende løsladt, men de er fortsat sigtede i sagerne, som vil blive afgjort på et senere tidspunkt.

2 thoughts on “Bilist forsøgte at løbe fra politiet

  1. Hej Nadia, informationerne i artiklen stammer fra Politiet, som ikke oplyser navn og telefonnummer på implicerede i sådanne sager, hvilket jo gør, at vi af gode grunde ikke kan kontakte den anholdte og høre hans udlægning af historien. Kender du vedkommende, så er du velkommen til at høre ham ad, om han har lyst til at sende os sin side af sagen. Med venlig hilsen Rolf Larsen, redaktør, Holbaekonline.dk

Skriv et svar