20. april 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Arkivfoto: Rolf Larsen

En 20-årig mand fra Holbæk kan se frem til en betinget frakendelse af kørekortet efter han lørdag aften kørte alt for stærkt.

Færdselspolitiet målte lørdag aften kl. 23.20 hastigheden på en personbil, som kom kørende mod øst ved Roskilde på Holbækmotorvejen. Hastigheden kom op på 196 km/t på en strækning, hvor den maksimalt tilladte hastighed er 110 km/t.

Bag rattet på den hurtige bil sad en 20-årig mand fra Holbæk, som blev sigtet for at køre for stærkt. Han blev samtidig gjort bekendt med, at der ville blive nedlagt påstand om en betinget frakendelse af førerretten, ligesom han kan forvente at få en bøde i sagen.