29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

I går formiddag kort efter klokken 10.30 rykkede politiet og redningspersonale ud til et færdselsuheld i krydset med Roskildevej/Omfartsvejen/Eriksholmvej i St. Grandløse mellem Holbæk og Vipperød.

Ved uheldet var to biler stødt sammen, og den ene bil lå på siden.

Det viste sig, at begge førere var sluppet uskadte fra sammenstødet, der skete, efter at en 66-årig mand fra Jægerspris i en personbil var kørt mod øst ad Omfartsvejen. I krydset ved Roskildevej, hvor der er ”Fuld stop”, var han kørt ud på Roskildevej og ind i siden på en varebil ført af en 46-årig mand fra Ringsted. Føreren af varebilen kørte i nordlig retning på Roskildevej og væltede om på højre side som følge af påkørslen.

Et bugseringskøretøj blev tilkaldt til borttransport af varebilen, medens den 66-årige selv sørgede for borttransport af bilen. Vejen var ryddet en lille time efter uheldet.


Vis større kort