Nu fjernes Molly Hawk

Molly Hawk er erklæret efterladt. Foto: Jesper von Staffeldt.

Forleden da blev det noget ramponerede træskib Molly Hawk flyttet nogle få meter for at gøre plads til færgen Virus. Men det er kun en stakket frist. Molly Hawk vil snarligt blive fjernet.

Molly Hawk lå oprindeligt ved Krags Brygge i Holbæk Havn, men i slutnignen af februar blev skibet bugseret til Orø efter ejeren,Bent A. Jespersen fra Sorø, havde fået flere påbud.

Havnemester Lars Wolfgang Hansen har tidligere til Holbaekonline.dk oplyst, at Molly Hawk blev handlet tilbage i november måned, men havnepladsen fulgte ikke med. Siden da, har ejeren ikke betalt gæsteleje og efter flere påbud, blev Molly Hawk bugseret fra Holbæk til Orø.

Ifølge havnemesteren fik ejeren besked på at fjerne båden fra Orø senest 1. april. Men det er ikke sket og nu ser det ikke ud til, at ejeren får flere chancer.

Erklæres for efterladt
Havnemester Lars Wolfgang Hansen har nu erklæret Molly Hawk for efterladt, og der er indgået en aftale med en entreprenør om at fartøjet fjernes eller hugges op indenfor de nærmeste dage, for ejers regning.

Skriv et svar