29. marts 2024

Malte Sjørslev. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Malte Sjørslev. Arkivfoto: Rolf Larsen.

Det endte uafgjort, da Holbæk B&Is Danmarksseriehold spillede sin sidste træningskamp inden turneringen starter i næste weekend.

Holbæk spillede lørdag mod TFC Odsherred på kunstgræsbanen i Tølløse.

Mikkel Jensen bragte Holbæk foran 0-1 i en første halvleg, hvor Holbækkerne styrede spillet ganske fornuftigt. Men kort før pause udlignede TFC Odsherred til 1-1.

2. halvleg bød på flere situationer, hvor Holbæk-spillerne tabte hovedet, hvilket gik ud over det samlede spil. TFC Odsherred bragte sig foran 2-1.

Heldigt for Holbækkerne, var Malte Sjørslev klar på en scoring og udlignede få minutter efter til slutresultatet 2-2.

Holbæk B&Is første kamp i forårssæsonen spilles på søndag d. 24. marts kl. 13.00 hjemme mod BSF.