Snævert flertal sender lokalplan for biogasanlæg i høring

Nature Energys biogasanlæg i Holsted. Foto: Nature Energy.
Et yderst spinkelt flertal i kommunalbestyrelsen valgte onsdag aften at sende lokalplanforslaget for et muligt biogasanlæg ved Snævre i høring.

Lokalpolitikerne blev inden mødet mødt med en demonstration fra borgere, som er i mod en placering af et biogasanlæg i området kaldet Snævre, omkranse af Regstrup, Nr. Jernløse og Sdr. Jernløse.

Debatten har raset i de seneste måneder både blandt kommunalbestyrelsesmedlemmer, men især har mange borgere givet deres holdninger til kende i pressen, som læserbreve, på de sociale medier og sågar med skilte hængt sat op i haverne og ved vejene omkring de berørte områder.

Onsdag aften stemte Socialdemokraterne (undtaget Christina Hvass Hansen), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Socialistisk Folkeparti og løsgængeren Jarl Sabro for, mens Konservative, Venstre, Lokallisten, De Radikale og Enhedslisten samt Christina Hvass Hansen (S) stemte i mod.

Dermed blev resultatet det meget spinkle 16 for og 15 imod, at sende lokalplanforslaget i høring.

One thought on “Snævert flertal sender lokalplan for biogasanlæg i høring

  1. Desperat ??

    Vil man virkelig med djævlens vold og magt banke dette igennem systemet ? Hvorfor mon ?

    Var der ikke noget om, at det kun skulle blive til virkelighed med et solidt flertal for ??

Skriv et svar