25. april 2024

Der har været indbrud i et hus på Naurvej i Undløse.

Tyven er kommet ind ved at bryde et vindue til badeværelset op og herfra har der været adgang til resten af huset.

Skabe og skuffer var blevet gennemrodet, men der var ved anmeldelsen til politiet i går, endnu ikke noget overblik over, hvad der var blevet stjålet, udover der muligvis var stjålet kontanter fra en pung.

Tyven menes at have forladt huset via en terrassedør, som stod åben, da husets beboer kom hjem.

Indbruddet er sket på et tidspunkt mellem lørdag kl. 13.00 og søndag kl. 14.30.