Fra seriehold til landshold – TV om og med Jørgen Jørgensen

Lørdag bringer TV Vestsjælland en udsendelse om og med fodboldspilleren Jørgen Jørgensen, som døde fornylig. (PRfoto)
For et par uger siden kunne man i Nordvestnyt læse, at den tidligere landsholdsspiller Jørgen Jørgensen var død. Lørdag kan man man se eller gense en tv-udsendelse fra 1990 om manden, der nok er Holbæks ubetinget bedste fodboldspiller gennem tiden.

– Jørgen Jørgensen var en elegant spiller med en sparketeknik som kun ganske få. Havde øje for ”næste træk” og med afleveringer lige før fødderne af sinde medspillere, fortæller Søren Wolstrup, der i sin til tilrættelagde udsendelsen, og han tilføjer:

– I sin spillestil mindede Jørgen vel en hel del om den legendariske Knud Lundberg fra det berømte bronzehold fra 1948.

– Jørgen begyndte med den runde bold på en mindre grusbane ved Østerstræde, hvor han for øvrigt blev født. På sin 7 års fødselsdag fik Jørgen et par fodboldstøvler og samme dag meldt ind i HBI, og så var der fri bane for noget stort.

– Jørgen var om nogen manden bag HBIs storhedstid og nåede at spille 477 kampe for sin klub. Kom på landsholdet i 1966 i en kamp på det olympiske stadion i Helsingfors, hvor Jørgen med et perfekt hovedstød scorede Danmarks enlige mål, fortæller Søren Wolstrup.

Historien om en af Holbæks helt store personligheder blev i 1990 til en TV udsendelse, den gang sendt på den lokale TV station KANAL 37 der var sendt i luften af det daværende Holbæk Amts Venstreblad.

TV Vestsjælland genudsender nu historien om Holbæks første landsholdsspiller, der gennem hele livet var elsket af alle der kendte drengen fra Østerstræde.

Udsendelsen, der er tilrettelagt af Søren Wolstrup med Per Jensen fra Holbæk Amts Venstreblad som fotograf, sendes på TV Vestsjælland, som kan ses på Yousee på KANAL 96 og Boxer på kanal 104 (Samme kanal som der også sender Tegnsprogskanalen) lørdag den 23. februar. Kl. 8:00, kl. 14:30 og kl. 22:00

Skriv et svar