Anmeldelse: Krash og Chopin Danser

Foto: Søren Meisner.
Holbaekonline.dks anmelder har set Krash og Chopin Danser på Holbæk Teater den 6. februar.

Dansen strømmer fra scene til stolerækker. Sanser og følelser spændes op mellem poesi, sorg, tilknytning, livsglæde og desperation.

Med Krash og Chopin danser opfører Dansk Danseteater to vidt forskellige forestillinger. Hermed vises spændviden i dansekompagniets repertoire mellem det poetiske og det voldsomme udtryk.

Chopin danser
er inspireret af den verdensberømte komponist, Chopins musik, liv, død og begravelse. Chopin døde 39 år gammel i 1849. Hele hans liv var præget af sygdom og smerte, som han altid forsøgte at skjule med en pæn og lykkelig facade, også for sine nærmeste. Kontrasten mellem ydre berømmelse og personlige helbredsproblemer er et tema i forestillingen.

Abstrakt billedtæppe
Historien fremgår af dansen til Chopins fortryllende musik, kombineret med et langdigt i form af voice over, læst af en skuespiller. Handlingen udfoldes som et abstrakt billedtæppe i små sekvenser, der glider ind og over i hinanden.

Foto: Søren Meisner

Forvredne kroppe
I første scene ses en forvreden mandekrop på gulvet, alene. Chopin er død. Den forvredne krop gentages siden i forskellige kropsudtryk både hos den knugede og lidende mand og hos hans sørgende pårørende. De deler sorgen, med kramper i ryk, svinger afmagt og fortvivlelse ud med arme og ben, kaster sig ned og rejser sig igen.

Minder og stjernestunder
Dansen udtrykker også lykkelige stunder af minder mellem mand og kone, far og datter. Her folder synkrone og asynkrone situationer i relationerne sig ud. Gennem digtet høres for eksempel datterens stemme, der beretter om tilknytningen til sin far.

Elefanter og cirkusprinsesser
Pludselig kommer nogen ind, stående på en mand, kravlende på alle fire. To stykker. For mig ligner det stolte cirkusprinsesser på elefanter. Tolkningen er op til den enkelte. Måske er det et humoristisk billede på berømmelse trods et tungt fundament af sygdom og smerte?

Foto: Søren Meisner

Dansen opleves med alle sanser
Danserne er iklædt lyseblåt tøj af næsten kønsneutralt snit. Sorg er almenmenneskeligt, uanset køn.
Lyset sætter spot og fokus på en meget fin og sikker måde. Blåt lys som det rindende vand, musikkens rislen og sorgens blå tone. Sammen med de blafrende lyse bagtæpper understreges den poetiske stemning som en ramme i forestillingens helhed.

Digt i danseforestilling – et eksperiment
I følge koreografen får publikum med digtet information om handlingen, hvilket gør danserne ”fri” til at danse. Danserne skal altså ikke fortælle historien, men vise den eller – akkompagnere til den. Digtet er smukt i sig selv og giver meget til forståelsen, men måske tager det også noget fra dansernes glød og indre motivation. Veksler publikums opmærksomhed mellem mest digtet og mest dansen? Eller opleves det som en helhed? Uanset svaret, kommer der forhåbentlig flere eksperimenter og flere genreblandinger, som vil holde moderne dans levende og udfordre publikum.

Koreografen er den prisbelønnede og afgående leder af Dansk Danseteater gennem 17 år, Tim Rushton.

Krash
Denne forestilling handler ifølge programmet om sammenstød mellem forskellige kulturer. Temaet og dansen er stærkt præget af koreografens brasilianske baggrund og mange år i Danmark.

Det går ikke stille af
En række kanoner med røg og gylden ”ild” skyder forestillingen i gang. Ind kommer danserne, mænd og kvinder iklædt elegante sorte dragter med det samme hvide mønster. Dansen er rå og voldsom. Musikken er med temperamentsfulde brasilianske rytmer og slagtøj hele vejen igennem. Lyssprækker på bagvæggen som i moderne storbyer. Dansen minder om tidligere tiders stammedanse.

Foto: Søren Meisner

Kulturkamp
Danserne balancerer, snor sig, strækker sig i alle yderpositioner, vrider underlivet og tramper. Flyver de, svømmer de? Rummet fyldes totalt ud. Højt tempo og få sekunders stilhed, tid til at puste ud. Nogle gange ser de ud til at battle mod hinanden. To personer indbyrdes. Enkeltperson og gruppe. Gruppe mod gruppe. Kamp for at være sig selv.

Kulturmøder
Alle forestillingens intense 24 minutter er fuld af vild danseglæde blandet med desperation. Forståeligt nok. Kulturmøder kan være meget inspirerende, komplekse og svære. Publikum er begejstrede. De vil gerne være med.

Koreografen Alessandro Sousa Pereiras har modtaget adskillige priser og anden anerkendelse som henholdsvis danser og koreograf både i Danmark og i udlandet.

Foto: Raphael Solholm

Mere dans til Holbæk
Utroligt, alt det danserne kan med deres kroppe. Utroligt al den genklang af følelser og stemninger dansen kan vække i publikum.
Salen var fuld. Unge og gamle, var som én krop, der bare ikke ville slippe danserne, da tæppet gik. Kort sagt: mere dans til Holbæk!

Info:
Chopin danser:
Koreografi: Tim Rushton.
Musik: Martin Standtfeld, Frédéric Chopin og Peteris Vasks.
Lys: Raphael Frisenvænge Solholm.
Lyddesign: Mikkel Larsen.
Scenografi: Maria Folkmann Iopsen og Raphael Frisenvænge Solholm.
Tekstuddrag og voiceover: Charlotte Munck.
Originaltekster: Benita Eisler, Peer Hultberg og Herman Bang.

Krash:
Koreografi: Alessandro Sousa Pereira.
Musik: DJ Turkman Souljah.
Lys: Raphael Frisenvænge Solholm.
Kostumer: Karl-Oskar Olsen (Wood Wood).

Turné i flere danske byer indtil d. 26.3.2019. Se danskdanseteater.dk

This slideshow requires JavaScript.

One thought on “Anmeldelse: Krash og Chopin Danser

  1. Kære Lise
    Tak for din flotte anmeldelse!
    Der kommer mere dans til Holbæk.
    Det sker allerede den 1. marts, hvor Holbæk Teater har premiere på Jagten På Det Grå Guld.
    Jagten På Det Grå Guld spiller på Holbæk Teater frem til den 16. marts.

Skriv et svar