19. april 2024

Foto: Google Streetview

BR Legetøj i Smedelundsgade mens butikken stadig holdt åbent. Foto: Google Streetview

Det var tilsyneladende ikke en indbrudstyv, der følger med i nyhederne, som natten til torsdag brød ind i de lokaler i Smedelundsgade, som tidligere husede BR Legetøj.

For noget kunne tyde på, at de seneste måneders massive omtale i radio, tv, aviser og onlinemedier af Top-Toys og BR Legetøjs konkurs – og dermed lukningen af forretningen i Holbæk – ikke har nået indbrudstyven.

Først var en hængelås blevet klippet på en port til en bagdør og derefter var bagdøren blevet brudt op, inden det tilsyneladende gik op for tyven, at forretningen og butikslageret var tomt. Derfor blev der heller ikke stjålet noget.

Indbruddet skete mellem onsdag aften kl. 20.00 og torsdag morgen kl. 09.30.