Så ikke de andre biler holdt stille

Mandag morgen omkring kl. 7.40 skete et færdselsuheld på Landevejen ved Svinninge.

En bil var bremset ned for at svinge, og de bagvedkørende holdt derfor stille. Men en 18-årig mand fra Holbæk, der kom kørende i en personbil, overså at de andre bilister holdt stille og nåede kun at bremse lidt ned, inden han kørte op i den forankørende bils bagende. Herefter kørte den 18-årige over i modkørendes vejbane, hvor der kom en varebil, der ramte hans bil.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at ingen personer kom alvorligt til skade ved uheldet, men en blev kørt på skadestue til kontrol for smerter i lænden. Bilerne måtte fjernes af vejhjælp.

Skriv et svar