Tyve gik målrettet efter biler af mærket Mercedes

Arkivfoto: scholty1970 / Pixabay

Fredag formiddag modtog politiet fire anmeldelser fra ejere af Mercedes-biler i Holbæk-området om, at der havde været indbrud i deres biler.

Bilerne der havde været indbrud i stod på henholdsvis Fenrisvej, Ved Skoven, Leddet og Torpet og alle havde fået stjålet rattet. En af bilerne havde også fået stjålet en GPS.

I tre af bilerne var der blevet knust en rude for at skaffe sig adgang, medens adgangsmåden i det fjerde tilfælde var ukendt. Bilerne havde alle holdt i indkørslen/carporten hos de berørte bilejere, som intet havde bemærket til tyverierne i løbet af natten mellem torsdag og fredag.

Lingende tyverier mod biler af mærket Mercedes er blevet begået natten mellem fredag og lørdag i Veddelev ved Roskilde.

Politiet teori: Tyvene har teknisk indsigt i Mercedes-biler
I forbindelse med efterforskningen af tyverierne har politiet undersøgt køretøjerne i jagtne på at finde tekniske spor, som kan føre til identificering af den eller de personer, der står bag tyverierne. Det er politiets opfattelse, at tyverierne er begået af personer med en vis teknisk indsigt i det pågældende bilmærke.

Lokalpolitiet i både Holbæk og Roskilde hører gerne fra personer, der måtte have set/hørt noget i relation til tyverierne fra bilerne i de to områder, eller fra personer, som i de anførte områder måtte have privat overvågning, hvor uvedkommende i de anførte gerningstidsrum måtte optræde, uden at der måske er foretaget noget kriminelt. Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Skriv et svar