Morgensang på Holbæk Bibliotek

Arkivfoto: kdasomee1 / Pixabay
Torsdag den 13. december er det muligt at deltage i morgensang på Holbæk Bibliotek – og da det jo er blevet december, så er der selvfølgelig også julesange på programmet.

Der strømmer julemusik ud af radioen, af butikkernes højtaleranlæg og fra masser af sider på internettet, men der er nu intet, som at synge selv.

Holbæk Bibliotek inviterer derfor alle til at komme og være med til at synge de kendte og elskede julesange fra Højskolesangbogen – foruden, selvfølgelig, gode morgensange, årstidssange og kærlighedssange.

Værter er pianist Sigrid Diness og sanger Birgit Toftegaard Hansen.

Arrangementet finder sted kl. 10.00 – 10.45 i Store Sal på Holbæk Bibliotek.

Skriv et svar