15-årig anholdt: Mistænkes for at smadre ruder i Tuse

Arkivfoto: Free-Photos / Pixabay
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man lørdag morgen kl. 05.42 modtog en anmeldelse fra en borger i Tuse, som havde hørt flere ruder blive knust i området ved Tuse Skole.

Politiet kørte til stedet og fik kontakt til en 15-årig dreng fra Grevinge. Han blev anholdt som mistænkt for at have knust ruder både i skolen og på en personbil, der holdt på stedet.

Fra stedet var en anden ung mand flygtet.

Den 15-åriges værge og de sociale myndigheder blev underrettet om hærværkssagen og den 15-årige blev afhørt til sagen. Efter afsluttet afhøring løslod politiet den 15-årige, og politiet forsøger nu at finde frem til eventuelle andre mistænkte i sagen.

Skriv et svar