28. marts 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Foreningerne i Holbæk Kommune kan blive, hvor de er, indtil sportsbyen åbner. Det oplyser Holbæk Kommune.

Holbæk Sportsby forventes at blive forsinket indtil den 22. februar. Dermed kan sportsbyen ikke åbne til årsskiftet som ellers var udmeldingen og det har skabt en del usikkerhed blandt de foreninger, som skulle rykke til sportsbyen.

Alle foreninger kan dog blive, hvor de er, indtil sportsbyen åbner. En politisk sag herom er netop behandlet i Udvalget for Kultur og Fritid, men skal også behandles i Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen.

– Forsinkelsen er selvfølgelig et problem for foreningerne, der havde planlagt efter at komme ud i sportsbyen til årsskiftet. Men jeg er trods alt glad for, at det ser ud til, at alle foreninger kan blive i deres nuværende faciliteter, indtil sportsbyen er klar, siger Ole Hansen, der er formand for Udvalget for Kultur og Fritid.

Det bliver ikke dyrere, at de gamle faciliteter skal drives, indtil sportsbyen er klar, da man i samme periode sparer udgifterne til sportsbyen.

– Problemerne består primært i det praktiske for foreningerne. Jeg håber, de kan klare de nuværende udfordringer på bedste beskub, og så glæder jeg mig til at se dem indtage sportsbyen og gøre den til deres helt egen i slutningen af februar, slutter Ole Hansen.