25. april 2024

Foto: Alex Christensen

En 29-årig mand fra Odsherred er blevet varetægtsfængslet, i en sag om både forsøg på manddrab og grov vold mod tre unge mænd.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politi er den 29-årig mistænkt for at være den ene af flere gerningsmænd i en sag fra den 7. oktober, hvor tre unge mænd blev overfaldet med stik- og slagvåben, bl.a. en økse, ved et busstoppested i Havevang.

Politiet har siden slutningen af oktober haft efterlyst den 29-årige, som blev anholdt natten til onsdag. af Københavns Vestegns Politi. Onsdag eftermiddag blev han så fremstillet i grundlovsforhør bag lukkede døre og varetægtsfængslet foreløbigt frem til den 18. december, som mistænkt for grov vold.

To andre allerede varetægtsfængslet i sagen
Den 29-årige er den tredje person, som politiet mistænker for en rolle i overfaldet. I forvejen sidder en 20-årig mand varetægtsfængslet som sigtet i sagen.

Desuden er en 26-årig mand, som blev varetægtsfængslet i et grundlovsforhør i Retten i Holbæk den 10. oktober som sigtet for vold mod en 18-årig mand i Nykøbing Sj. samme dag, nu også mistænkt for at have en rolle i overfaldet ved busstoppestedet. Han blev derfor sigtet i den anledning i starten af november måned.