28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

En mand fra Jyderup er blevet sigtet for hæleri.

Sagen startede, da en 21-årig kvinde fra København lørdag eftermiddag kontaktede politiet for at få assistance til at få en stjålet computer retur efter et indbrud på hendes bopæl på Østerbro.

Via et sporingssystem kunne kvinden se, at computeren befandt sig på en bestemt adresse i Jyderup. Politiet kørte til stedet og fandt computeren, som en 45-årig mand fra Jyderup nu var i besiddelse af.

Den 45-årige nægtede dog at have noget med indbruddet at gøre, men politiet sigtede den 45-årige for hæleri. Han vil derfor senere høre nærmere fra politiet i København i anledning af sagen.