29. marts 2024

Sådan så det ud, da POWER åbnede i Lyngby. Virksomheden forventer op mod 5000 kunder i forbindelse med åbningen. PRfoto: POWER.

Sådan så det ud, da POWER åbnede i Lyngby. Virksomheden forventer op mod 5000 kunder i forbindelse med åbningen. PRfoto: POWER.

På fredag klokken syv slår POWER dørene op til sin nye butik i Holbæk Mega Center, der bliver elektronikkædens første butik på Sjælland uden for Storkøbenhavn.

Åbningsfesten bliver fejret med masser af køtilbud, konkurrencer og morgenbrød.

POWER arbejder i øjeblikket på højtryk for at få den mere end 1.300 kvm nye butik i Holbæk Mega Center til at stå klar til stor åbningsfest fredag morgen klokken syv. Til de morgenfriske vil der være kaffe og croissanter – samt opvarmede telte og en masse konkurrencer og præmier til de tilbudsjægere, der ankommer i løbet af natten.

– På fredag åbner vi vores første butik på Sjælland uden for Storkøbenhavn, så vi har planlagt det helt store skyts. Vi har vanvittige køtilbud, varer til rene foræringspriser, masser af konkurrencer samt mad og drikke fra morgenstunden, fortæller siger Jesper Boysen, adm. direktør hos POWER.

Skruer op for konkurrencen på Sjælland
Butikken bliver POWERs 13. i Danmark og skal være med til at skabe sund konkurrence inden for elektronik og hvidevarer på Sjælland.

– Med vores Holbæk-åbning skruer vi op for konkurrencen og ned for priserne her i regionen. Butikken har et stort opland, så vi forventer både på fredag og i fremtiden et stort rykind af forbrugere fra hele Sjælland, der gerne vil gøre en ekstraordinær god handel, siger Jesper Boysen.

På åbningsdagen vil flere end 80 smilende POWER-medarbejdere stå klar til at betjene kunderne, som i hold bliver sluset ind i den topmoderne butik. Alle kan løbende holde sig orienteret på power.dk om, hvilke tilbud, der eventuelt bliver udsolgt.

POWER forventer, at godt 5.000 mennesker på fredag vil lægge vejen forbi den nye butik – heraf flere hundrede i kø fra morgenstunden.

Åbningstilbuddene offentliggøres i løbet af tirsdag den 6. november på power.dk.