28. marts 2024

Holbæk Roklub har fået knap 19.000 kroner i støtte fra lokalpuljen i Nordea-fonden. (PRfoto).

Holbæk Roklub har fået 18.799 kroner kroner i støtte fra lokalpuljen i Nordea-fonden. (PRfoto).

Holbæk Roklub har fået 18.799 kroner i støtte fra Nordea-fondens lokalpulje.

Pengene skal gå til indkøb af en havkajak, som skal fastholde og tiltrække nye medlemmer.

Holbæk Roklub, der får 18.799 kr. til indkøb af en havkajak, som skal fastholde og tiltrække nye medlemmer.

– Klubben bliver mere attraktiv. Det animerer ildsjælene i og omkring klubben. Og så tiltrækker det flere til sporten, når man har nyere materiel, siger Karl Jørgensen, aktivt medlem i Holbæk Roklub.
Støtten kommer også til at betyde noget for lokalmiljøet.

– I klubben bruger vi naturen som et motionsrum – men næsten i lige så høj grad som et meditationsrum. Og det betyder en hel masse for klubbens videre arbejde at kunne tilbyde medlemmerne gode rammer og udstyr til netop det. Ikke mindst for det sociale fællesskab i lokalområdet, forklarer Karl Jørgensen.

Pengene kommer fra Nordea-fondens lokalpulje. Og Holbæk Roklub er en af 24 foreninger i Region Sjælland, som tilsammen har modtaget 478.163 kr. fra lokalpuljen i denne omgang.

– Nordea-fonden har et almennyttigt formål, og derfor er vigtigt for os at bakke op om initiativer, som styrker det lokale fællesskab. Vi håber, flere foreninger og andre non-profit organisationer har lyst til at søge vores lokalpulje, siger Henrik Lehmann Andersen, direktør i Nordea-fonden.

Alle almennyttige foreninger og organisationer kan søge fonden om op til 100.000 kr. i støtte. Det typiske uddelingsbeløb er på 5.000-30.000 kr., der fx kan gå til foreningsaktiviteter, mindre events, udstyr til klubben eller lokale kulturarrangementer.