Fik aluminiumsrør i hovedet fra 6 meters højde

Fredag formiddag blev politiet kaldt ud til en adresse på Munkholmvej i Holbæk, hvor en stilladsarbejder havde fået et aluminiumsrør i hovedet.

Det viste sig at en 61-årig mand fra Stenlille, under arbejdet på stilladset var blevet ramt i hovedet af et ca. 5 kg tungs aluminiumsrør, der var blevet tabt fra ca. 6 meters højde.

Den tilskadekomne var iført hjelm og var ved bevidsthed efter uheldet.

Den 61-årige blev kørt til sygehuset til undersøgelse.

Arbejdstilsynet kom til stedet for at klarlægge, om der var sket nogen overtrædelser af arbejdsmiljøloven.

Politiet afventer nu arbejdstilsynets rapport, som vil være afgørende for, om nogen skal stilles til ansvar for uheldet.

Skriv et svar