28. marts 2024
Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Bundholdet AB Tårnby var lørdag eftermiddag på besøg hos Holbæk B&I i Danmarksserien.

Lørdagens kamp var en kamp, som Holbæk på ingen måde måtte tabe – for det første var det mod puljens absolutte bundhold, for det andet fordi Holbæk var absolut favoritter og sidst men ikke mindst skulle kampen spilles hjemme på Holbæk Stadion.

74 tilskuere så på, da Holbæk levede op til favoritværdigheden og efter blot to minutters spil bragte Mads Bobjerg Larsen Holbæk foran 1-0.

Der skulle dog gå godt 35 minutter før Holbæk igen fik scoret, denne gang var det Rasmus Suhr Petersen, som gjorde det til 2-0.

Gæsterne foretog udskiftning i pausen og satte Adrian Zurak ind i stedet for Nicklas Thode-Andersen, det hjalp dog ikke på stillingen og Holbæk kunne i 51. minut glæde sig over scoring til 3-0 leveret af Emil Bjørn.

Med ca 25 minutter tilbage af 2. halvleg foretog Holbæk et par udskiftninger og bl.a. blev Jesper Friis Halling sat på banen. Det var nok ikke nogen helt dum disposition, for 10 minutter senere bragte han Holbæk yderligere foran, da han sendte bolden i Tårnby-målet til 4-0. Men Jesper Friis Halling var ikke færdig og med få minutter tilbage gjorde han det til 5-0.

Sejren sikrede Holbæk endnu 3 point i den samlede stilling i puljen.