18. april 2024

Foto: Rolf Larsen

Foto: Rolf Larsen

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser to mænd nu en bil med to mænd, der kan mistænkes for at have afgivet skud mod en 19-årig mand tirsdag aften i Ladegårdsparken.

Skudepisoden fandt sted omkring kl. 21.00 ud for nr. 103.

Efterforskning i skudsagen har givet politiet grundlag for at efterlyse en blålig Ford stationcar med ”papegøje”-nummerplader. Politiet har ingen yderligere oplysninger om f.eks. model, årgang eller registreringsnummer.

Bilen kørte efter skudepisoden fra Ladegårdsparken Vest mod Gl. Ringstedvej, hvor den forsvandt i ukendt retning.

I bilen befandt sig to mænd, der ikke kan beskrives yderligere. Den ene af dem skød målrettet mod offeret ud gennem bilruden.

Politiet har ved tekniske undersøgelser på gerningsstedet efter skudafgivelsen fundet både patronhylstre og et skudhul i en parkeret bil.

Politiet efterlyser personer, der enten har gjort observationer i området ved Ladegårdsparken Vest i tiden omkring skyderiet kl. ca. 21.00, eller som har oplysninger om bilen og de to mænd. Midt- og Vestsjællands Politi kan kontkates med oplysninger i sagen på tlf. 46 35 14 48 eller via nærmeste politi på tlf. 114.

Læs også: Skudepisode i Ladegårdsparken