Tre unge varetægtsfængslet – sigtes for ulovlig våbenbesiddelse

Arkiv foto: Rolf Larsen.
Tre unge mænd er blevet varetægtsfængslet, sigtet for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlig våbenbesiddelse

De tre unge blev anholdt tirsdag efter en anmeldelse om, at flere personer blev jagtet i området ved Ahlgade og Lindevej af en gruppe på 3-4 personer. Disse personer skulle muligvis være i besiddelse af en pistol og en kniv. Politiet sendte en del patruljer til byen med baggrund i anmeldelsen for at lede efter gruppen muligt bevæbnet med de anførte våben. Godt en halv time senere fik politiet om, at en person var set med en pistollignende genstand i Vestergade. Politiet gennemså noget videoovervågning i området og kunne herefter identificere en bestemt, navngiven mand fra Holbæk. Politiet kørte til den mistænktes lejlighed og traf fire mænd på på 22, 23, 24 og 26 år fra hhv. Holbæk og Gislinge. Alle fire mænd blev anholdt som mistænkte for overtrædelse af våbenlovgivningen

Tre af de fire mænd, blev i går fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk som sigtede for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om ulovlig våbenbesiddelse. Alle tre blev varetægtsfængslet frem til den 30. oktober 2018.

Den fjerde, den 23-årige mand, blev ikke fremstillet i grundlovsforhør, men løsladt efter afhøring og ransagning af hans bopæl.

Skriv et svar