Rørte en anden mands kugler – så fik han slag

En 21-årig mand blev natten til søndag slået i ansigtet med en knytnæve af en anden mand ved et værtshus i Holbæk.

Politiet efterforskede sagen og fandt frem til en 37-årig, spirituspåvirket mand fra Brøndby Strand, som blev anholdt og sigtet for vold mod den 21-årige.

Årsagen til striden var formentlig, at den 21-årige på værtshuset havde berørt en af kuglerne på billardbordet, hvilket den 37-årige var blevet sur over.

Den 37-årige blev løsladt efter afhøring, men er fortsat sigtet i sagen. Han vil høre nærmere, når sagen skal afgøres i retten.

Skriv et svar