43-årig sigtet for hærværk i Ladegårdsparken

Ved 23-tiden lørdag aften kontaktede en beboer i Ladegårdsparken politiet og anmeldte, at nogen havde knust en rude i døren i indgangspartiet i en opgang.

Politiet sendte flere patruljer til området, hvor de kunne konstatere, at der var slålet et hul på ca. 15 cm i ruden, der i øvrigt var krakeleret.

Efterforskning bragte politiet på sporet af en mistænkt, som politiet omkring midnat traf på Holbæk Station. Der var tale om en 43-årig mand fra Søborg, som blev sigtet for hærværket, ligesom han blev sigtet for overtrædelse af våbenlovgivningen, da han var i besiddelse af en billås, som politiet mistænkte ham for at kunne bruge som et slagvåben.

Han vil senere høre fra politiet, når erstatningskravet for den ødelagte rude er opgjort.

Skriv et svar