28. marts 2024

I efterårsferien kan man prøve kræfter med økonomien i 1940'erne. Foto: Andelslandsbyen Nyvang.

I efterårsferien kan man prøve kræfter med økonomien i 1940’erne. Foto: Andelslandsbyen Nyvang.
I efterårsferien har du og dine børn mulighed for at finde ud af, hvordan I ville klare jer på arbejdsmarkedet i 1940’erne.

Andelslandsbyen Nyvang afvikler et omfattende pengespil, hvor hver besøgende får 50 øre at forvalte efter bedste evne. Hele landsbyen er sat i spil, så man på egen krop kan prøve 1940’ernes økonomi.

På turen gennem landsbyen møder man den farverige lokalbefolkning, der alle har en finger
med i spillet om gæsternes penge.

I kan arbejde, tjene spilpenge og melde sig ind i landsbyens andelsforeninger. Pengene kan yngle, hvis I hjælper mejeristen eller husmanden, spiller hasard, eller udfører nogle af de mange andre opgaver i landsbyen. Det er helt op til jer selv, hvordan I forvalter jeres 50 øre.

I kan forsøge at få dem til at yngle, eller blot ødsle dem bort på fornøjelser.

Se mere om pengespillet, åbningstider m.m. på www.andelslandsbyen.dk