Ny lægepraksis er åbnet i Holbæk

Arkivfoto: Bru-nO / Pixabay

I mandags, d. 1. oktober blev dørene slået op til en ny lægeprakis i Holbæk, da Lægerne Smedelundsgade med adresse i Smedelundsgade 43A, stuen åbnede for nye patienter.

Klinikken ligger tæt på sygehuset og er et samarbejde mellem Region Sjælland og MedAssist, hvor MedAssist skal drive lægepraksis i byen de kommende år for at afhjælpe lægemangelen.

Der har været travlt i lokalerne, som MedAssist først overtog 10. september. Med stor hjælp fra lokale håndværkere er der lagt vand ind i alle konsultationsrum, lagt nye gulve m.v. IT, telefoni og klinikudstyr er kommet på plads på rekordtid.

Dygtige speciallæger i almen medicin står nu klar til at modtage patienter, sammen med en meget erfaren konsultationssygeplejerske. Fra begyndelsen af det nye år vil der være en fast kvindelig speciallæge i almen medicin ansat i klinikken de kommende 4 år.

Klinikken i Holbæk er den tredje lægepraksis MedAssist åbner siden 1. maj i år. Udover klinikken i Holbæk har MedAssist også lægepraksis i Nykøbing Sjælland og i Holstebro.

Skriv et svar