18. april 2024

Elever har lavet ny natursti i Vipperød. Foto: Søren Meinert

Elever har lavet ny natursti i Vipperød. Foto: Søren Meinert

Fredag indvier borgmester Christina K. Hansen en nyanlagt natursti i en gammel kommunalt ejet pæreplantage i Vipperød.

Stien er lavet af lokale skoleelever og er blevet til i et samarbejde mellem Kildedamsskolen afd. Vipperød/Ågerup og Vipperød Lokalforum.

– At kunne bruge naturen i vores undervisning er væsentligt for at give eleverne en forståelse af det
levende omkring os. I Vipperød har vi savnet kommunalt “vild” natur. Det får vi nu. Vi får et stykke
skov med gamle døde træer, lysåbne pletter og vådområder. Der er en stor biodiversitet i stykket –
som vi glæder os til at begynde at kortlægge i foråret. Vi har allerede, undervejs i arbejdet med at
åbne plantagen op, stødt på flere fredede dyr, fortæller naturfagslærer Søren Meinert fra
Kildedamsskolen i Vipperød.

For Vipperød Lokalforum, der har hjulpet eleverne med projektering og ved at stille værktøj til
rådighed har den nye sti stor betydning. Således udtaler formand for Lokalforum Carsten
Svensgaard i forbindelse med indvielsen:

– På Lokalforum stormøde i foråret udtrykte mange borgere ønske om gøre naturen nær Vipperød
mere tilgængelig. Takket være samarbejdet med skolerne er det ny lykkedes at få åbnet for
adgang til gåture og naturnær leg i den gamle pæreplantage.Og tanken om, at dem der bor i
lokalområdet selv er med til at åbne naturen er kommet for at blive. Lokalforum har allerede øjne
på de næste projekter, der med hjælp fra borgerne i Vipperød og Ågerup kan gøre naturen mere
tilgængelig: En trampesti hele vejen rundt om det nye vådområde ved Tempelkrog Nord og en
fritlægning af den gamle stendysse ved Holmehøj (der i dag er dækket af slåenkrat).

Arbejdet med stien er led i projektet “Kildebyen” – en uge hvor skolerne i Vipperød og Ågerup i
fællesskab omdannes til en levende by. En af de virksomhederne har kunnet søge job på har
været “Lav en sti i plantagen”.

“Kildebyen” afsluttes fredag d. 5. oktober med åbent hus for forældre i tidsrummet 10-14.

Den nye sti – og åbningen af adgangen til den gamle plantage vil også være til glæde for
Vipperøds mindste. Der er således kun 250 meter fra Vipperød Børnegård til den gamle plantage.