28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Tre bilister blev i går sigtet for at have kørt bil selvom de var påvirket af alkohol eller narko.

Klokken 10.40 standsede politiet en 24-årig mand fra Gislinge i en varebil på Tuse Skovvej. Det viste sig, at den 24-årige var påvirket af spiritus, så han blev anholdt og sigtet for spirituskørsel, og taget med, så der kunne udtages en blodprøve. Han blev herefter løsladt, men kan forvente at høre nærmere fra politiet, når blodprøven er analyseret.

Klokken 11.25 standsede politiet en anden varebil for at lave en rutinekontrol. Bag rattet sad en 25-årig mand fra Tølløse, som blev testet med narkometeret. Han blev fundet positiv for hash og opiater, hvorfor han blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagelse.

Mindte end en time efter, kl. 12.15, blev en 27-årig mand fra Mørkøv snuppet af politiet og testet positiv for narko. Det skete, da han kom kærende ad Holbækmotorvejen. Færdselspolitiet standsede ham ved Kirke Såby i Lejre Kommune og den positive test betød, at han blev anholdt og kørt til blodprøveudtagelse. Han blev herefter løsladt og kan forvente at høre nærmere fra politiet, når resultatet af blodprøven foreligger.