29. marts 2024
Foto: Ole Brockdorff

Foto: Ole Brockdorff

Foto: Ole Brockdorff
Borgmester Søren Kjærsgaard (tv for billedet med kunstneren Mikael Melbye (th) – fra væggen ser bogmester N.E. Hansen (borgmester 1874-1913 og Æresborger i Holbæk, 1914) med. Foto: Ole Brockdorff

Der er tradition for, at tidligere borgmestre kommer op at hænge i Byrådssalen – ikke bogstaveligt, men som portrætter, selvfølgelig.

I går onsdag, blev portrættet af Holbæks tidligere borgmester Søren Kjærsgaard afsløret ved en fernisering i Byrådssalen.

Portrættet, der viser Søren Kjærsgaard siddende på en taburet med jakken nonchalant over skulderen og borgmesterkæden i hånden, er malet af den portrætmaler Mikael Melbye. Melbye kommer af en slægt, som er berømt for sine malere. Bland forfædrene findes maleren Anton Melbye, hvis arbejde gjorde ham til et af ikonerne i den danske Guldalder.

Det var dog musikken, der skulle blive Mikael Melbyes primære kunstform de første 30 år af hans voksne liv. Han er internationalt berømmet operasanger, som har sunget på stort set alle større scener i verden, inklusive La Scala i Milano og Metropolitan i New York. Han tabte dog aldrig sin kærlighed til maleriet.

Mikael Melbye har tidligere portrætteret Hendes Majestæt Dronning Margrethe II, H.K.H. Prinsgemalen, tidligere overborgmester i København Jens Kramer Mikkelsen, Ghita Nørby, tidligere finansminister
Henning Dyremose og mange andre.

Det er kommunalbestyrelsen, der bestemmer, om der skal laves et portræt, men den afgåede borgmester, i dette tilfælde Søren Kjærsgaard, er medbestemmende i valget af kunstneren.

Se afsløringen og hør både kunstneren Mikael Melbye og tidligere borgmester Søren Kjærsgaard tale om portrættet i videoindslaget herunder: