Rutinekontrol afslørede spritbilist

Kort efter middag i går standsede en af politiets patruljer en personbil på Seidelinsvej i Holbæk til en rutinemæssig kontrol.

Bilens fører, en 62-årig kvinde fra Grevinge, blev testet med alkometeret, der viste at føreren var påvirket af spiritus. Hun blev anholdt og taget med til en blodprøveudtagning, hvorefter hun blev løsladt.

Skriv et svar