29. marts 2024

Arkivfoto: Morten Sundgaard - Skadestedsfotograf.dk.

Midt- og Vestsjællands Politi oplyser, at man tirsdag aften kort før klokken 21.30 modtog en overfaldsalarm fra personalet på skadestuen på Holbæk Sygehus.

En patient, der var påvirket af alkohol var utilfreds med, at han skulle vente. Han havde optrådt truende og sagt, at han havde en kniv i baglommen.

En patrulje kørte til stedet og traf en 38 årig-mand fra Holbæk. Han havde ingen kniv på sig, og blev kørt til sin hjemmeadresse.

Det blev aftalt at skadestuen ville kontakte ham dagen efter angående behandling.