28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Arkivfoto: Rolf Larsen.

Holbæk fik bogstaveligt talt et mål foræret ved lørdagens kamp på Amager.

Efter sidste uge udsættelse af kampen mod GVI på grund af forbuddet mod at bruge de kommunale græsbaner, var Holbæk B&Is 1. hold i aktion igen, denne gang på udebane mod AB Tårnby.

Holbæk kom først på scoringstavlen med et mål af Jonas Bengtson i 25. minut.

Kort før pausen udbyggede Malte Sjørslev Holbæks føring til 0-2.

Der var spillet små ti minutter af 2. halvleg, da hjemmeholdet fik reduceret til 1-2 på et mål af Abdou James Goddard.

Herefter fulgte en stribe udskiftninger fra begge hold.

I 90. minut fik Holbæk frispark, som blev sendt ind feltet, hvor AB Tårnbys Philip Løfqvist Løvenfald ikke fik bolden væk, men i stedet gelejdede den ind i eget mål og dermed forærede Holbæk en scoring.

Kampen endte med en 1-3 sejr til Holbæk.