29. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen.

I går eftermiddag kort før kl. 15.30 kørte to biler sammen i T-krydset Skovvejen – Bennebovej ved Mørkøv.

Det viste sig, at en 80-årig kvinde fra Mørkøv var kørt i en personbil ad Bennebovej mod nord og videre ud på Skovvejen, hvor hun påkørte en anden personbil ført af en 42-årig kvinde fra Kirke Hyllinge i østlig retning.

Ingen af parterne kom til skade ved uheldet, men den 80-årige kan forvente at høre nærmere fra politiet i anledning af uheldet, hvor hun mistænkes for at have overtrådt færdselsloven.