28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

Torsdag aften kl. 21.15 fik politiet en anmeldelse om, at to unge mennesker sad ca. 30 meter oppe i en lysmast på Holbæk Stadion.

Politiet kørte til stedet, hvor de unge var kravlet ned og nu stod på fortovet.

Der var tale om to drenge på 14 og 15 år fra Holbæk, som erkendte at have klatret op i lysmasten. De havde dog vurderet, at det ikke var farligt.

De fik en formaning af politiet, der efterfølgende sendte dem bort fra stedet.