28. marts 2024

Arkivfoto: Rolf Larsen

Knallertkører slap med knubs da han blev påkørt af en bil.

Kort før klokken 12.30 i går skete der et færdselsuheld i krydset Landevejen – Byvej i Gislinge, hvor en 68-årig mand på en trehjulet knallert i blev ramt af en bil.

Uheldet skete da knallertkøeren kørte mod syd ad Byvej og i krydset svingede til venstre ad Landevejen. På Landevejen var en bilist kørende i vestlig i færd med at svinge til højre ad Byvej. Den svingende bil blev samtidig overhalet af en personbil, ført af en 48-årig kvinde, som under overhalingen stødte sammen med knallertkøreren, som var kørt ud på Landevejen.

Den 68-årige blev bragt til skadestuen til kontrol, men var sluppet fra uheldet med diverse knubs.