Ø-dur på Orø her i weekenden

Arkivfoto: Pexels / Pixabay
Her i weekenden bliver alle sejl sat til på Orø Camping når man afvikler en stor musikfestival kaldet Ø-dur, hvor mere end 20 solomusikere såvel som større Bands medvirker.

Blandt de medvirkende er Nice Little Penguins, som i år kan fejre, at det er 25 år siden, at de pladedebuterede med albummet “Beat Music”. Det var dog først året efter, at bandet for alvor blev kendt, da de fik et kæmpe hit i 1994 med sangen “Flying” fra albummet med samme navn.

Andre medvirkende er f.eks. Lasse & Mathilde, Hits4U, Askerock, Engle om natten, Panserhjerte, Jeppe Lindegaard, Thomas Helmig Jam, Møller’s Blues Band, Gaskappellet, Sanne Jam og Bamse Jam.

Se hele programmet på hjemmesiden www.ø-dur.dk

Prislejet ligger fra ca 500 kr til 1500 kr, sidstnævnte indbefatter også gratis sejllads med Østre Færge mellem Orø og Hammer Bakke samt all inclusive. Og både fredag og lørdag nat er sidste afgang kl. 2 med samme færge.

Festivalen starter fredag kl. 12, hvor Holbæks borgmester holder åbningstalen og slutter søndag formiddag med morgenmad.

Holbaekonline.dk vil være til stede og bl.a. optage Copenhagen Steelband som f.eks. spiller soca- og reggaemusik fra de caribiske øer.

Skriv et svar