28. marts 2024

Foto: Rigspolitiet.

57-årig mand fra Regstrup blev i går eftermiddag anholdt og sigtet for spirituskørsel.

Politiet har i denne måned ekstra fokus på spritbilister, hvilket har været omtalt en hel del i både tv og andre medier. Men en 57-årig mand fra Regstrup havde åbenbart ikke hørt det. Han blev i hvert fald stoppet af politiet på Vejlebyvej mellem Hørve og Svinninge og konstateret påvirket af spiritus. Han blev derfor taget med og fik udtaget en blodprøve.

Når der foreligger et resultat af blodprøven, vil manden høre nærmere fra politiet.