Som valgobservatør i Tyrkiet – Karen Thestrup beretter

(Privatfoto)

Byrådsmedlem Karen Thestrup Clausen (Ø) var i sidste måned i Tyrkiet som valgobservatør ved præsident- og parlamentsvalget. Læs hendes spændende beretning her.

…Temperaturen er allerede oppe på 27-28 grader, da vi kl. 7.45 køre ud mod vores første valgsted.
Vi er Peter fra Silkeborg, vores unge Kurdiske tolk, vores chauffør og undertegnede.

Vi befinder os i Bingöl provinsen i det østlige Tyrkiet – i Kurdistan. Her ankom vi til fredag eftermiddag, og skal i dag søndag den 24. juni observere valghandlingerne til præsident og parlamentsvalget. Baggrunden for at vi er her er en anmodning fra det Kurdiske parti HDP, som har opfordret alle demokratiske kræfter i EU til at sende observatører, da de frygter at præsident Erdogan ikke vil gennemføre et demokratisk valg…

Det område vi befinder os i er domineret af Erdogan tilhængere – og mens vi køre ud af byen, ser vi ved selvsyn hvordan man belønnes med god infrastruktur – veje såvel som mobildækning – til de landsbyer, hvor flertallet har støttet ham.

Efter ca. 45 minutter når vi vores første valgsted.

Valghandlingen foregår på en skole – der er ca 700 stemmeberettigede, og det dækker syv landsbyer hvoraf fire af dem er i gå-afstand, hvilket vil sige ca. 20 km.

Det er det første af i alt syv steder vi når at besøge inden klokken bliver 17 og valget afsluttes.

Det virker en smule underligt, at man allerede tidligt på dagen kan være nået op på meget høje stemmeprocenter, men der blive rapporteret om både 85 og 90 % hen over formiddagen.

Militæret er massivt til stede, med pansrede mandskabsvogne og maskingevær.

Reglerne siger at de ikke må bære våben i valglokalerne, men vi oplever mindst en gang at en af soldaterne befinder sig indenfor – angiveligt fordi han selv skulle stemme.

(Privatfoto)

Ellers er det ret svært at se om regler overholdes – der sidder en gruppe valgtilforordnede, som dog ikke består af repræsentanter fra partierne, men kun af myndighedspersoner. Vælgerne kommer med et valgkort og skal vise gyldig legitimation, hvorefter de får udleveret stemmesedler, som de skal gå i stemmeboksen og udfylde. Stemmeboksen er en skolereol, som er flyttet lidt. Så lægger de stemmesedlen i en kuvert som de lægger i stemmeurnen. Meget som vi kender det fra danske valg. Dog er der vist de forskellige partiers symboler samt billede af præsidentkandidaten på stemmesedlen.

Jeg spørger ind til kvindernes deltagelse, og bliver mødt med et svar – at den er skam høj – og “her skal man selv møde frem for at afgive sin stemme!”

Kan dog senere på turen se, at selv om der er langt at gå, så er der store grupper af kvinder der er på vej.

Efterhånden som dagen skrider frem får vi besøgt flere og flere små valgsteder i et smukt område, hvor infrastrukturen nu ikke mere er helt så god. Vi er i et område, som af regeringen betegnes som farligt – her er terrorister… Men vi møder dog ikke nogen af dem. De eneste, der kan virke truende på os er det allesteds nærværende militær – og det kan være svært at gennemskue om de skal forsvare eller hvad de skal.

(Privatfoto)

Gennemgående møder vi mange positive indbyggere i de små kurdiske landsbyer. Vi får serveret litervis af stærk te (og først ret sent går det op for mig, at hvis man tømmer glasset helt er det tegn på at man gerne vil have mere) og vi bliver sågar inviteret hjem til en af de lokale borgmestre, der giver et lille oplæg om kurdistans historie. Vi får talt med mange tilforordnede og mange vælgere, og vi får set mange små klasseværelser på landsbyskolerne.

Da klokken bliver 17 og valgstederne lukker sætter vi kursen mod Bingöl igen.

Vi er det hold som har haft den mest “fredelige” dag. Fra de andre hold kan vi høre om tumult på valgsteder, og om aggressive militærpersonel der har bedt om pas, og har forhørt nogle af de danske observatører.

(Privatfoto)

– Nu er der kun tilbage at vente på valgresultatet: Har præsidenten fået det absolutte flertal, så han ikke skal ud i en valgrunde mere… Og er HDP kommet over spærregrænsen på 10%, og dermed fortsat repræsenteret i parlamentet?…

Begge dele er vedtaget – hvorvidt vi har kunnet gøre en forskel er svær at sige, men under alle omstændigheder har det betydet meget for vores kurdiske venner at vide, at vi langt borte i lille Danmark, ved at kurderne er med til at betale prisen for at præsident Erdogan holder flygtningene ude af Europa og at vi følger deres anstrengelser for at opnå demokrati.

Artiklen er skrevet af byrådsmedlem Karen Thestrup Clausen, Enhedslisten.

This slideshow requires JavaScript.

Skriv et svar