18. april 2024

16 nye boliger på "Fordgrunden" sættes snart til salg (PR illustration)

16 nye boliger på “Fordgrunden” sættes snart til salg (PR illustration)

Nedrivningen af de gamle Ford-bygninger på hjørnet af Smedelundsgade og Rosen godt i gang – og nu løftes sløret for de 16 nye boliger som TK Development opfører oven på den nye Netto-forretning.

Boligerne er tegnet af arkitektfirmaet Kullegaard a/s i Holbæk, i tæt samarbejde med TK Development og home Holbæk, som skal stå for salget.

– Det glæder mig at vi har været involveret tidligt i processen, nærmest helt fra de første streger, og det er lykkes at få indrettet nogle rigtigt gode og fornuftige boliger med perfekt planløsning, og i flere forskellige størrelser så der både er plads til par, enlige og familier, siger Michael H. Jørgensen fra Home Holbæk, og tilføjer:

– Der er samtidig også nogle gode, individuelle ude-arealer med altaner og private terrasser, omkring de 2 uderum mellem de 3 bygninger.

De 16 nye boliger, som bliver i størrelser fra ca. 98 m2 og helt op til ca. 135 m2, er alle orienteret rigtigt i forhold til solen og med flot lysindfald og de fleste med både 2 badeværelser og 3 soveværelser, foruden en rummelig, lys stue og køkken. Og alle boligerne er endda med egen, privat p-plads.

– Vi har allerede fået mange forespørgsler fra mulige købere, som værdsætter den meget centrale beliggenhed midt i byen og vi glæder os til at vi i løbet af kort tid kan præsentere de interesserede købere for salgsmaterialet, slutter Michael H. Jørgensen.

(PR illustration).

2 thoughts on “Snart starter salget af 16 nye boliger i Smedelundsgade

  1. Superflotte illustrationer. Det er rart at se billeder af boligerne fra den side. Og hvor er det godt at der endelig bliver bygget noget nyt og pænt på den grund.

  2. Hvis det er ligeså grimt som de grå blokke på havnen.

    Er der nogle der ved hvordan det går med den plan om at bygge på Rosen? da jeg mener der har været noget om at der skulle bygges en hotel og butiker.

Comments are closed.