28. marts 2024
Foto: Kjeld Juhl Jensen

Foto: Kjeld Juhl Jensen

Foto: Kjeld Juhl Jensen
Foto: Kjeld Juhl Jensen

Der kan åndes lettet op rundt omkring hos arrangørerne af de traditionelle Skt. Hansbål – Vestsjællands Brandvæsen har nemlig i dag besluttet, at man ikke vil indføre afbrændingsforbud.

Som vi skrev i går, så skulle brandvæsnet i dag tage stilling til, om den seneste tids tørke skulle resultere i et afbrændingsforbud og om det så også skulle omfatte Skt. Hansbål, og i givet fald hvilke der så måske alligevel kunne få lov til at blive sat ild til.

Det har nok fået nogle arrangører – store som små, til at holde vejret. For hånden på hjertet, hvad er en Skt. Hansaften uden bål? Men med dagens beslutning hos Vestsjællands Brandvæsen, kan store som små stadig se frem til bål og båltaler lørdag aften.

Brandvæsnet opfordrer til at man følge deres råd og vejledninger til Skt. Hans bål, som kan læses her.

Desuden opfordrer brandvæsnet til, at man også almindeligvis er påpasselig med brug af ild, f.eks. i forbindelse med grill. Man kan læse mere om brandvæsnets råd i forbindelse med ild og tørke her.