Læserbrev: Ekstraregning på 10 millioner kroner fra Sportsby-konsortiet

Redaktionen har modtaget nedenstående læserbrev:

Ekstraregning

Ekstraregning på 10 millioner kroner sendes til Holbæk Kommune fra konsortiet, der anlægger Sportsbyen, fordi konsortiet der bygger Sportsbyen ikke har kunnet beregne, hvor meget jord, der skal flyttes. Entreprenøren har flyttet mere jord end firmaet havde beregnet. Dette arbejde forlanges der 10 millioner kroner for.

Da projektet gik i gang, fik vi ellers at vide, at alt var medregnet. Vi fik lovet, der var taget højt for alt. Ingen ekstraregninger. Nu tillader konsortiet sig den frækhed at sende en regning på 10 millioner kroner ekstra for at flytte jord. Utilstedeligt. De vil have andre folks penge til at dække fejlberegningen. Har konsortiet virkelig tænkt sig at kommunens skatteborgere skal betale for fejl. Normalt gives ingen belønning, når man laver fejl. Konsortiet skal selvfølgelig ikke have ekstrabevilling på grund af uduelighed. Ekstraregningen må entreprenøren selvfølgelig selv klare. Det er klart at kommunalbestyrelsen bør afvise kravet.

I forvejen kæmper kommunen med sin likviditet. Holbæk Kommune mangler penge til fx nyt plejehjem til ældre medborgere. Vi mangler penge til alment boligbyggeri. Det er mangel på respekt for ældre og andre at ville have penge på grund af mangler i egne beregninger. Det er også mangel på selvrespekt ikke selv at ville tage konsekvenserne af egne handlinger og forkerte eller mangelfulde udregninger.
Enten kan konsortiet ikke regne eller folkene bag taler usandt, når vi bliver lovet, at der ikke vil komme ekstraregninger. Det er ikke betrykkende for kommunens skatteborgere, at konsortiet enten ikke kan projektere eller at folkene bag taler usandt.

Laust Davidsen
Medlem af Enhedslisten

4 thoughts on “Læserbrev: Ekstraregning på 10 millioner kroner fra Sportsby-konsortiet

  1. Det var så første dråbe malurt i bægeret i forbindelse med prestige-byggeriet – nu vil uhyrlighederne komme som perler på en snor.
    Hvordan mon “man” har det, når man hoppede med på alle rænkerne i det gamle byråd og så nu sidder i den ny kommunalbestyrelse og skal sluge alle kamelerne?

    Nåh jo – så følger man bare lige i hælene på den tidligere politik – så laver man bare nye besparelser ! – Så genopfinder man et nyt ord for det – nemlig Effektivisering !!!!!!!

  2. Kommunen kæmper ikke med sin likviditet.
    Jeg beklager Laust. Det er ikke korrekt, hvad du skriver. Vi har i øjeblikket en gennemsnitlig likviditet på omkring 150 mill. kroner, og det er over, hvad der er budgetteret med. Jeg beklager meget Laust. Samtidig kan man glæde sig over, at der er rettet så fint op på økonomien i forbindelse med de mange hårde tiltag, der blev taget sidste år, så det alt andet lige bliver lettere at lave et budget i år.
    De der dommedagsprofetier og rakken ned på al ting, fører ikke noget godt med sig. Vi skal glæde os over, at det går fremad i vores kommune. At økonomien har fået det bedre, og at Sportsbyen snart er færdig til glæde og gavn for børn, unge og ældre i kommunen.

  3. Første bekræftelse på at økonomien ikke vil holde på et sådant stort projekt. Jeg har tilkendegivet det ved utallige læserbreve i Nordvestnyt og her i Holbaekonline. Borgmester Søren Kjærsgaard og det daværende byråd lod sig besnære og et flertal lod sig overtale til at vedtage Sportsbyen – desværre var Signe Agerholm fraværende, da beslutningen blev truffet.
    Historien fra flere byer i Danmark viser, at projekter af Sportsbyens størrelse ikke kommer til at holde sig inden for den anslåede økonomi – kommunerne og skatteborgerne har måttet til lommerne og bevilge yderligere penge.
    Håber den nuværende kommunalbestyrelse står fast på, at overskridelsen på 10 mill. kr. Skal betales af det oprørende konsortium selv.

  4. Ligegyldig om likviditeten har det OK eller mindre OK, så er det ikke OK, at der skal betales en ekstraregning på 10 mio. kr., fordi konsortiet har lavet dårlige beregninger. Så må de betale hvad deres manglende kompetence er skyld i.
    Det skal ikke være kommunen (læs = borgerne). Du har fuldstændig ret Knud Erik Hansen.

Skriv et svar